Klokken har lige rundet halv ni søndag morgen. Jeg forlader den lune efterårssol og træder ind i Truffels Room på Hyatt Regency i The Windy City – som New York Sun's redaktør for godt et århundrede siden døbte Chicago med reference til byens "longwinded politicians". Direct Marketing Association (DMA) afholdt sit 12. årlige "Global Symposium on Self-Regulation", med 22 repræsentanter for 14 landes direct marketing-foreninger – samt for DMA og FEDMA (den europæiske sammenslutning af nationale DMA'er).

Agendaen er ambitiøs: inden 12:30 skal syv emner præsenteres, debatteres – og helst konkluderes – så vi efter frokost kan koncentrere os om dagens aktuelle emne i rundbordsdiskussionen: Anthrax og dets negative påvirkning af direct mail-anvendelsen.

John Gustavson fra Canada lægger ud med "Predictive Auto Dialing Guidelines/Do Not Call Regulations" (Med Predictive Auto Dialing ringer softwaren automatisk til den næste på listen hos en telemarketing-phoner, så snart den igangværende samtale afsluttes):

"Vi har opgivet at udøve selvjustits inden for telemarketing – der hersker simpelthen for meget anarki", siger han. "Vores opgave er i stedet at forebygge urimelig indgriben af myndighederne ved at udstikke retningslinier i en guide, der imødekommer forbrugergruppernes krav. Og som forhåbentlig vil danne grundlag for en senere lovgivning."

Guiden omfatter de fem punkter
1. Bedre håndhævelse af regler
2. Håndtering af forbrugerklager
3. Etik for predictive dialers
4. Sletning fra tm-lister
5. Brug af SMS-services
- og den er bl.a. præsenteret for den canadiske Privacy Commissioner (FO) som input til en national standard for Privacy Laws."

Især problemet med software, der klarer flere og flere opkald på kortere og kortere tid, bør efter John Gustavson's mening resultere i en telemarketing Code of Ethics, hvor antallet af opkald pr. time begrænses.

Colin Lloyd fra England supplerer med oplysningen, at en engelsk markedsfører ifølge loven skal tjekke sin tm-liste mod den nationale Do Not Call-liste - deres pendant til Robinson-listen - inden for 28 dage før gennemringning. Listen omfatter pt. 1,4 mio. telefon- og 450.000 fax-numre, og det totale antal forventes at ende på omkring 5 mio., der hverken vil kontaktes med et reklamebudskab pr. telefon eller fax.

Håndtering af disse datafiler for direct mail og telemarketing – Mail Preference Service - lægges af mange på et servicebureau, som mod en årlig fee på 250-7.000 pund påtager sig det praktiske arbejde med opdatering og samkøring. At forbrugeren så hvert andet år skal spørges – i en direct mail - om han fortsat vil stå på listen, nævnes blot for en ordens skyld.

I øvrigt er englænderne netop nu ved at udvikle en Code of Ethics for email og SMS.

3. Aftaler ved dataoverførsel – også internationalt

Debatten vender sig nu mod problemstillingen omkring dataudveksling over grænserne. Alastair Tempest fra FEDMA påpeger, at det ud over forbrugerens samtykke bl.a. forudsættes, at overførslen er en del af en kontrakt. At der er tilstrækkelig lovgivning i ikke-EU lande. Og at dataejeren i EU bevarer kontrol over data.

De fleste lande kan i den forbindelse udnytte den netop færdigudviklede KontraktModel – også som grundlag for indgåelse af bilaterale aftaler.

Charles Prescott, formand for DMA, fremhæver det amerikanske Safe Harbor, da samtalen drejes over på dataoverførsel uden for Europa. Safe Harbor er et frivilligt program, som i en vis udstrækning kan sammenlignes med EU's KontraktModel (læs om programmet på www.the-dma.org).

På dette tidspunkt dukker nogle af de negative aspekter ved international dataoverførsel op – bl.a. reklamationer. Det får Pablo Zylberglait fra FTC (Federal Trade Commission) på banen:

"Vi arbejder ud fra et koncept, vi kalder ReklamationsDeling. Ved at dele reklamationer med andre opnås effektiv ressourceudnyttelse, forbedret sporing af bedrageri over grænserne, øget evne til at fokusere på selvjustits og større selvtillid blandt forbrugerne."

Pablo fortsætter: "Udgangspunktet er en omfattende database, Consumer Sentinel, som på en række områder bidrager til bekæmpelse af dårlig opførsel i direct marketing. Mere end 400 offentlige og private organisationer deltager – hidtil fra USA, Canada og Australien. Vi har det seneste år modtaget og behandlet over 350.000 reklamationer, hvilket vi betragter som en pæn succes. (læs mere om Sentinel på www.consumer.gov/sentinel)."

"Jeg vil også lige vise jer dette website, www.econsumer.gov – et sted, hvor forbrugere kan aflevere reklamationer over ecommerce-problemer over grænserne. Sitet benttes primært af forbrugere, ordenshåndhævere og eBusinesses i de 14 tilknyttede lande. Især førstnævnte har stor gavn af siden med Tips til Sikker Online-handel."

Han skriver tre yderligere adresser på tavlen: ud over de to links til www.ftc.gov, som er til hans egen organisation, og til www.consumer.gov er det en mailadresse til FTC, hvortil forbrugere og virksomheder kan maile spamcases til offentliggørelse - til skræk og advarsel.

Det næste indlæg får de fleste af os til at spidse ører. DMA's Pat Faley omdeler en booklet med titlen "How to Get Your Website Ready For Microsoft's New P3P Cookie Filtering Browser", som umiddelbart får os til at tænke på samme selskabs langvarige retssag om dets monopol inden for styresystemer.

Denne gang drejer det sig om Microsofts nye internetbrowser, IE 6, som har indbygget den nye P3P Privacy Platform (The Platform for Privacy Preferences) – udviklet af the World Wide Web Consortium. Det kan få afgørende betydning for et websites evne til at placere cookies med henblik på at skræddersy eller personliggøre en besøgendes oplevelser på et site, registrere besøgende, måle besøgendes adfærd på sitet og hen over andre sites samt registrere og afslutte køb og forsendelse af produkter og services.

Den lille håndbog er produceret i samarbejde med Microsoft, som selv er interesseret i at få ryddet eventuelle negative oplevelser med IE6 af vejen. Derfor er den også publiceret på DMAs hjemmeside, www.the-dma.org, hvorfra den i givet fald kan downloades.

6. IFDMA – fremtid, website og ny præsident

Den internationale sammenslutning af direct marketing-foreninger er kommet for at blive. Det er konklusionen fra sidste symposium, hvor Colin Lloyd blev valgt til president. I dag præsenterer han grundlaget for sammenslutningens virke, hvoraf det især er værd at bemærke, at IFDMA er en institution – ingen juridisk enhed, intet lobbyapparat – søger at undgå medlemskonflikter, promoter direct marketing, er forum for udveksling af "best
practice" og standarder og bruger website til udveksling af MPS-lister (Mail Preference Service).

Sidstnævnte punkt skal ses som en direkte konsekvens af, at udveksling af disse data på traditionel, papirbaseret vis er faldet støt til et absolut minimum sidste år.

Inden vi forlader dette punkt, stemmer vi om, hvem der skal efterfølge Colin som ny præsident. Resultatet peger på Robert Edwards, præsident for det australske DMA.

Sidste punkt på agendaen inden frokost er det evigt tilbagevendende dilemma i markedsføringen: skal vi sige ja til at indlede en dialog med en virksomhed – eller skal vi sige nej til ikke at indlede dialogen?

Charles Prescott er igen på podiet – denne gang med ordene: "Det er ikke et Privacy Issue – det er forbrugerbeskyttelse". Og han fortsætter: "Opt-in forhindrer ikke det "sande" spam – min mailboks vil stadig fyldes med emails, jeg ikke har bedt om. Opt-in er teknologiens svar på omkostnings-argumenterne, hvilket har resulteret i, at alle svarmuligheder på et website er opt-in."

Charlie Prescott gi'r eksemplet med to svarbokse, hvor den første er krydset af – og teksten lyder: "Slet krydset eller sæt et nyt hvis du ikke vil modtage emails". Formuleringen minder om den, vi herhjemme kender som negativ option – og som er kendt ulovlig.

Forskellen på spam og lovlig direct mail ses især på målrettethed og ærlighed. Den første maler med den brede pensel, mens den anden fokuserer på relevansen for mig.

Det får pludselig eksemplerne på bordet: fx. spørgeskemaet, der skal udfyldes og afleveres inden i overmorgen – hvor du som tak for interessen/det hurtige svar deltager i en konkurrence om en spritny bil. Responderer du, fordi du er interesseret i en dialog med virksomheden? Eller fordi du satser på at vinde bilen?

Næste eksempel er lige så tankevækkende: du vil udsende en email om en af jeres nye bilmodeller til potentielle kunder. Du kan leje en liste over folk, der har sagt ja til at modtage reklame om biler. Eller over folk, der er lovet penge for at modtage reklamer om biler. Hvilken liste tilbyder de mest kvalificerede emner?

Klokken er løbet en halv time over lunchtime, så vi slutter debatten og begiver os nedenunder til cocktail og et par lette anretninger. Uden for har solen for alvor fået magt – mon jeg kan vælge at opt-out’e? Velbekomme!